Planeta Chardonnay 2023

Denne Chardonnay kommer fra Planetas vinmarker i landskabet omkring Menfi på Siciliens sydvestkyst i provinsen Agrigento. Parcellerne Ulmo og Maroccoli strækker sig rundt om Arancio-søen mellem middelhavspåvirkning og indlandets højdedrag. De ligger på stenrige jorde af ler og kalk og nyder godt af lyse dage, havbrise og køligere nætter, der bevarer druernes balance. Dette sicilianske terroir, der dyrkes med særlig omtanke for biodiversiteten, giver vinen dens solmodne fylde, friskhed og fine mineralske udtryk.

Druerne høstes med håndkraft i de tidlige morgentimer og nedkøles hurtigt. Efter afstilkning og skånsom presning bundfældes mosten, før den gærer på franske barriques, heraf 50 % nye. Vinen lagres derefter i 11 måneder på barriques og modnes siden på flaske.

Denne vin byder på toner af gul fersken, grapefrugt og ananas, ledsaget af nuancer af akacieblomster, honning og marcipan. Lagringen tilfører diskrete strejf af vanilje, ristet brød og hasselnød, mens en mineralsk friskhed understreger helheden. Smagen er fyldig og silkeblød, båret af en livlig syre, der strækker frugtfylden. Den vedvarende eftersmag forener en cremet fornemmelse, en saltet spænding og et elegant ristet aftryk.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!