Monte Santoccio Valpolicella Classico Superiore Ripasso 2022

Denne Ripasso kommer fra bakkerne ved Fumane i den historiske zone af Valpolicella Classica nord for Verona. Vinhuset Monte Santoccio dyrker her fire hektar små, højtliggende parceller i omkring 300 meters højde, udsat for vinden og opbundet i pergola trentina. Den veldrænede kalkjord veksler med alluviale områder, et terroir der giver sunde og afbalancerede druer, velegnede til Valpolicella-vine, der forener koncentration og friskhed.

Den solrige årgang 2022 gav modne og udtryksfulde druer. Efter femten dages skalmaceration gennemgår vinen en anden gæring, ripasso, efter tyve dages maceration på vinhusets Amarone-presserester, hvilket giver den dybde, tekstur og kompleksitet. Den lagres derefter fireogtyve måneder på egefade på 500 liter, en diskret lagring, der respekterer frugtens renhed.

Vinen byder på noter af lakrids, amarenakirsebær, grøn peber, tobaksblad, små røde bær, blomme, kakao og milde krydderier. Den granatrøde farve varsler en generøs vin. I munden glider tanninerne over en fløjlsblød krop; vinen er fyldig med en glycerolagtig fornemmelse og bevarer samtidig en strålende friskhed. Den lange og velsmagende eftersmag kendetegner en Ripasso i en letdrikkelig og åben stil.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!