Monte Santoccio Valpolicella Classico 2024

Monte Santoccio er et lille familievinhus på bakkerne ved Fumane, midt i Valpolicella Classica nord for Verona. De fire hektar små parceller, beliggende i omkring 300 meters højde og udsat for vinden, er opbundet i pergola trentina på veldrænet kalkjord og alluviale områder. Denne højtliggende beliggenhed mellem Lessini-bjergene og Adige-sletten giver en konstant ventilation og kølige nætter, der bevarer frugtens elegance og friskhed.

Årgang 2024, præget af et krævende vejr og små udbytter, har givet druer af meget høj kvalitet. Druerne af Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara gennemgår femten dages skalmaceration i ståltanke under gæringen. Vinen lagres derefter tolv måneder i betontanke, en diskret lagring, der bevarer frugtens renhed og giver en gennemsigtig fortolkning af terroiret.

Vinen byder på noter af kirsebær, grøn kaffe, salvie, chokolade, tørret blomme, grøn peberfrugt, rødt æble og amarena. Den rubinrøde farve introducerer en vin med stor elegance. I munden er tanninerne bløde og elegante, båret af en salt intensitet og en forfriskende spænding, mens balsamiske toner giver dybde. Den friske og frugtige eftersmag forlænger smagningen.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!