Riserva semi-dry 2004

Cette cuvée provient de la Contrada Samperi, sur le territoire de Marsala, à l’extrémité occidentale de la Sicile. Les vignes de grillo s’épanouissent sur des sols plats, sablo-calcaires, façonnés par l’influence maritime. Elle relève de l’appellation Marsala DOC.

Les raisins sont vendangés et triés à la main, puis pressés délicatement et débourbés naturellement. La fermentation traditionnelle est menée par des levures indigènes en fûts de chêne. Une mistella, élaborée à partir de moût frais et d’eau-de-vie issue des mêmes raisins, est ajoutée pour le fortifier. Le vin poursuit ensuite son élevage durant plus de dix ans dans des fûts de chêne de différentes contenances.

Ce vin dévoile des notes de zeste d’orange confite, citron confit, figue sèche, raisin sec, abricot en confiture, datte, noix, amande grillée, miel, boîte à cigares, fumée, romarin et épices douces. La bouche, ample et soyeuse, associe une douceur mesurée à une acidité énergique et une trame saline. Sa finale, longue et évolutive, prolonge les saveurs d’agrumes confits, de fruits secs et de bois noble.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!