Kabola Amfora Malvazija 2020

Denne vin kommer fra Kabolas vinstokke i Kanedol nær Momjan i det nordvestlige Istrien, på skråninger med udsigt over Adriaterhavet i omkring 275 meters højde. Druerne udvælges fra en af vingårdens bedste parceller med hvid jord af ler og mergel, der fremmer mineraliteten. Middelhavsklimaet, mildnet af højden og nærheden til Alperne, giver Malvazija Istarska en harmonisk modenhed.

Vinstokkene dyrkes certificeret økologisk. Druerne høstes med hånden i september, afstilkes og lægges upressede i georgiske lerkrukker (amforaer), der er gravet mere end to meter ned i jorden. Her gærer og udblødes de omkring seks måneder på skallerne, før de presses om foråret. Vinen lagres derefter et år i egefade (foudres) på 4.000 liter og mindst et år på flaske.

Vinen byder på toner af kvædekompot, tørret bregne, stjerneanis, vanilje, krydderurter, smør, moden fersken og bitter mandel. Den strågule farve med gyldne skær går forud for en tør, varm og smidig smag med en fin friskhed. De bløde tanniner, mineraliteten og den fyldige krop fører til en lang og harmonisk eftersmag.

Selv om Kroatien kun er en helt ung stat, er det til gengæld et meget gammelt vinland. Vin har en lang, lang historie i Kroatien. Vinstokken er dyrket her siden oldtiden. Den blev indført omkring 5 århundreder før vor tidsregning af grækerne, som plantede de første vinstokke i det sydlige Dalmatien, især på øerne, der var dårligt egnede til andre afgrøder, med deres stenede skråninger, der styrter stejlt ned mod et indigoblåt hav. I dag oplever landet en ren renæssance, en direkte følge af den selvstændighed, der blev vundet for lidt over 25 år siden (den 21. juni 1991). Den har gjort det muligt for en ung og dynamisk generation af vinbønder at træde frem, fast besluttet på at genoptage en årtusindgammel tradition, der var truet. Ligesom i Frankrig er vinene strengt mærket efter deres oprindelse. Der findes omkring 300 officielle vinregioner, som generelt deles op i vine fra kysten og fra indlandet. Størstedelen af vinene er hvide og produceres i landets indre, mens rødvinene produceres langs kysten. Selv om der findes hundredvis af druesorter i Kroatien, er eksperterne enige om, at den røde drue Plavac Mali giver den bedste rødvin. Plavac Mali er en genetisk efterkommer af druen Zinfandel, som tydeligvis stammer fra Kroatien og ikke fra Italien, som man længe troede. Den kroatiske søde vin Prošek laves blandt andet af den hvide drue Bogdanusa. Malvazija fra Istrien og Posip fra Korcula giver Kroatiens mest anerkendte hvidvine.