Saké Kenroku Zakura Hiru

Denne sake er fremstillet i Ishikawa-præfekturet, midt i Kanazawa, og bliver til i et tempereret maritimt miljø med snerige vintre og relativt kølige somre. Rismarkerne får rent vand fra de omkringliggende bjerge og har en temperaturforskel, der fremmer en langsom og jævn modning af kornene. Dette klima, der er både fugtigt og køligt, giver en ris med en tæt tekstur og et højt stivelsesindhold, som egner sig til en præcis gæring og giver en delikat og afbalanceret aromatisk profil.

Denne Junmai Ginjo fremstilles af kvalitetsris, der er omhyggeligt poleret for at nå en stivelsesrig kerne i overensstemmelse med kravene til Ginjo-stilen. Poleringsgraden skal koncentrere den aromatiske renhed og samtidig bevare udtrykket for Ishikawas terroir. Gæringen foregår ved lav temperatur med udvalgt gær, der fremmer frugtige og blomsteragtige noter, og uden tilsat alkohol for at bevare en naturlig tekstur og et autentisk udtryk for risen.

Saken byder på noter af hvide blomster, sprødt æble og saftig pære, understøttet af delikate toner af kogt ris og let korn. I munden er teksturen silkeblød og elegant fløjlsagtig med en kontrolleret friskhed, der forlænger eftersmagen. Diskrete nuancer af stenfrugter og et strejf af umami giver dybde og harmoni og en fornemmelse, der er både præcis, delikat og vedvarende.

Sakéens historie i Japan er en årtusindgammel fortælling, tæt forbundet med risdyrkningen og shintoistiske ritualer. Allerede i det 3. århundrede byggede de første risgæringer, kendt som kuchikami no sake, på, at præstinder tyggede kornene og derved frigav de enzymer, der var nødvendige for at omdanne stivelsen til sukker. Med tiden gjorde fremskridt i landbruget og bryggeteknikker fra Kina det muligt at forfine produktionen, hvilket gav ophav til metoder med parallel multipel gæring, der er unikke i verden. I Heian-perioden bliver sakéen et centralt element i kejserlige og religiøse ceremonier, et symbol på renhed og forening mellem guderne og menneskene. I Edo- og Meiji-perioderne forvandler bedre gærtyper, beherskelsen af rispolering og landsdækkende distribution sakéen til en folkelig drik, forankret i Japans hverdag og fester. Samtidig opstår andre gærede eller destillerede drikke som shōchū og awamori, født af sydlige terroirer og udenlandsk indflydelse. I dag fortsætter sakéen med at forny sig: Som en forening af tradition og modernitet afspejler den mangfoldigheden af klimaer, rissorter og regionale håndværkstraditioner og legemliggør samtidig Japans gæstfrie sjæl.