Mindre snak, mere vin
I kystregionen Monterey i Californien dyrker Hahn sin Chardonnay på skråninger, der fejes af den friske brise fra Stillehavet. Vinstokkene har et klima, der dæmpes af vind og tåge, med store temperaturforskelle mellem dag og nat, som giver en langsom og afbalanceret modning af druerne. Jorden består af alluviale aflejringer, grus og sand, som giver en god dræning og en fin friskhed i vinen.
Hahns Chardonnay-druer høstes ved optimal modenhed og presses nænsomt før gæringen i ståltanke og på egetræsfade, som bevarer frugtens friskhed og samtidig giver kompleksitet. En del af vinen lagres på fin bærme med periodisk bâtonnage for at opnå fylde og tekstur, mens lagringen på eg, delvist ny, giver subtile noter af vanilje og ristet brød, der afbalancerer det aromatiske udtryk, som er typisk for denne californiske Chardonnay.
Vinen byder på noter af modent æble, saftig pære og citrusfrugter, suppleret af blomstrede toner af delikat karakter, nuancer af krydderier, der minder om vanilje og muskatnød, samt et let fadpræg med ristede noter. Smagen er fyldig og smidig, båret af en frisk syre, der afbalancerer frugtens fylde, med en cremet tekstur og en vedvarende eftersmag med et subtilt præg af eg.
Hvor rejser vi hen?
Monterey
Regionen ligger på Californiens centrale kyst, omkring to timers kørsel syd for San Francisco, langs Monterey Bay, som John Steinbecks romaner og det turkisblå vand ved Big Sur har gjort berømt. Vinmarkerne ligger primært i Salinas Valley, en 120 kilometer lang korridor, der ofte kaldes »vinverdenens største kanal for kold luft«, hvor tåge og iskolde vinde fra Stillehavet hver eftermiddag vælter ind med ubønhørlig regelmæssighed og kan sænke sommertemperaturerne med over 20 grader på få timer. Vinhistorien begyndte forsigtigt i 1960'erne, da pionerer som familierne Wente og Mirassou fra Livermore Valley så et betydeligt potentiale for vin i denne landbrugsdal, der var domineret af salat og artiskokker – et potentiale, som senere blev bekræftet af undersøgelser fra UC Davis, der placerede den nordlige del blandt Californiens køligste områder. Udviklingen tog fart i 1970'erne og 1980'erne og tiltrak store navne som Chalone Vineyard på kalkhøjderne i Gavilan Mountains, før mosaikken af underappellationer – Arroyo Seco, Santa Lucia Highlands, Chalone og Carmel Valley – gradvist afslørede regionens ekstraordinære mangfoldighed. Klimaet varierer spektakulært fra nord til syd: køligt, blæsende og næsten barskt ved dalens munding nær bugten, gradvist varmere længere mod syd, efterhånden som havets indflydelse aftager – en palet af mikroklimaer, der kan rumme både burgundiske og bordeauxdruer. Jordbunden er bemærkelsesværdigt varieret, fra granit- og sandholdige alluviale aflejringer i dalbunden til kalksten og skifer på bænkeplateauerne (benchlands) i Santa Lucia Highlands og kalkjorden af marin oprindelse i Chalone, der ligger 500 meter over havet. Monterey har etableret sig som en af Californiens oversete vinperler takket være elegante og duftende Pinot Noir fra Santa Lucia Highlands, friske og saltede Chardonnay formet af havvinden, aromatiske Riesling og Gewurztraminer fra de køligste områder og modne, koncentrerede Cabernet Sauvignon og Syrah fra de varmere indlandsområder – vidnesbyrd om en region, hvis størrelse og klimatiske mangfoldighed gør den til et helt vinkontinent i sig selv.
Landets lille historie
USA
I USA kommer 90 % af den producerede vin fra Californien. Det var tilstrømningen af guldgravere til Californien, der satte skub i den californiske vinindustri i midten af 1800-tallet, især i områderne Sonoma og Napa. I begyndelsen af 1900-tallet var der 800 vingårde. Fra 1919 til 1933 ødelagde forbudstiden langt størstedelen af den californiske vinindustri, så der i 1933 kun var 140 vingårde tilbage, der lavede vin. Først fra 1960 begyndte vinindustrien at komme sig over forbudstiden, og Californien var primært kendt for at producere hedvine (i portvinsstil). Det var også i 1960'erne, at nogle af de mest berømte vingårde blev grundlagt (Mondavi, Heitz Wine Cellars, Stag’s Leap Wine Cellars osv.). I 1976 fandt en skelsættende begivenhed sted: den legendariske smagekonkurrence, bedre kendt som »Dommen i Paris«. Her blev de største franske vine stillet over for de nye amerikanske udfordrere. Den 24. maj rystede et uventet resultat vinverdenen, for til alles overraskelse vandt USA. Alligevel er konkurrencen stadig forholdsvis ukendt for den brede offentlighed. I dag er der ingen tvivl om, at USA producerer store vine. Selvom Californien står for en stor del af de amerikanske vines ry med sine fremragende Zinfandels, producerer staten Oregon noget af verdens bedste Pinot Noir, og staten Washington byder på fremragende Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon.