Recioto 2011

Recioto fra Giuseppe Quintarelli kommer fra bakkerne i Valpolicella Classica, nordvest for Verona, i regionen Veneto. Vinstokkene står på luftige skråninger i moderat højde, hvor kalk- og mergel-lerjorden giver en langsom og koncentreret modning af druerne. De udvalgte parceller ligger omkring landsbyen Negrar, midt i et landskab af terrasser og typiske lave tørstensmure, med et ideelt mikroklima til søde røde vine af tørrede druer.

Druerne til Recioto fra Giuseppe Quintarelli høstes med håndkraft ved fuld modenhed og tørres længe på stativer for at koncentrere sukker og aromaer. Efter en omhyggelig sortering presses de nænsomt, og mosten gærer langsomt, ofte med vildgær, for at bevare en stor del restsukker. Gæring og lagring foregår over lang tid på store egefade (foudre) og/eller store egetræsfade, hvilket giver en kontrolleret iltning, en kompleks aromatisk modning og stor stabilitet før aftapning.

Denne vin byder på noter af kandiserede sorte kirsebær, tørrede blommer og figen, suppleret af blomstrede toner af viol og visnet rose, krydrede nuancer af kanel og nellike samt subtile accenter af kakao og træ. I munden er vinen fyldig og fløjlsblød, båret af en sødme, der afbalanceres af en tydelig friskhed, fine tanniner og en lang, vedvarende, harmonisk og velsmagende eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!