Giulia Negri Langhe Pinot Nero La Tartufaia 2023

Denne Pinot Nero kommer fra parcellen La Tartufaia, »trøffelmarken«, højt oppe i Serradenari i La Morra i Langhe. Den vender mod nord i 520 meters højde, hører til de højeste vinmarker i appellationen Barolo og er omgivet af en næsten 300 år gammel skov af eg og hassel, hvor den hvide trøffel lever. Den messinske, kalkholdige lerjord og stedets kølighed giver Bourgogne-druen en langsom og jævn modning.

Gæringen sker spontant med vildgær i keglestubformede trækar, ledsaget af en maceration på omkring 25 dage, der skånsomt trækker farve og tanniner ud. Vinen lagres derefter omkring 20 måneder på barriquer og fade af fransk eg på 228 og 350 liter og tappes uden filtrering. Det tålmodige arbejde bevarer Pinot Noirs gennemsigtighed og giver samtidig en silkeblød tekstur og flot dybde.

Vinen byder på toner af vilde kirsebær, hindbær, ribs, viol, rose, skovbund, fugtig jord og milde krydderier. Den fine, æteriske røde frugt får en blomstret dimension, før den giver plads til toner af skov. Smagen er silkeblød og præcis, båret af fint vævede tanniner og en frisk mineralitet, hele vejen til en lang og afdæmpet eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!