Giacomo Fenocchio Roero Arneis 2025

Denne Roero Arneis kommer fra omkring 1,5 hektar vinstokke i Monteu Roero i Roero, på Tanaros venstre bred, over for Langhe. Vinstokkene, 10 til 15 år gamle, er plantet mellem 300 og 350 meters højde på sydøstvendte skråninger. Kalk- og lerjorden med middel tekstur passer særligt godt til Arneis, dette piemontesiske områdes historiske hvide drue, som den giver aromatisk finesse og saftighed.

Druerne høstes i midten af september og presses skånsomt. Mosten køles i ståltank, så bundfaldet kan sætte sig; efter 24 til 36 timer skilles den fra og gærer ved kontrolleret temperatur. Vinen lagres i ståltank og modnes derefter på flaske, et forløb der bevarer Arneis' friskhed og aromatiske finesse. Produktionen ligger på omkring 12.000 flasker om året.

Vinen byder på noter af gyvel, kamille, Williams-pære, Golden-æble, hvid fersken, ananas, akacieblomst og frisk mandel. Den blege strågule farve med grønne toner introducerer en delikat og kompleks duft. I munden er vinen behageligt saftig, fyldig og rund, båret af en smuk friskhed. Den meget vedvarende eftersmag forlænger de blomstrede og frugtige noter.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!