Don Camillo Sangiovese Terre di Chieti IGT 2024

Don Camillo kommer fra vinstokke dyrket i kommunen Ortona i provinsen Chieti, på Abruzzos adriaterhavskyst. Vinstokkene vender mod sydøst, har rod i ler- og kalkholdig jord og er opbundet som pergola, regionens traditionelle system. Klemt inde mellem Apenninernes tinder og Adriaterhavet har dette terroir solrige dage og havbriser, der køler nætterne, en ideel balance til at bringe sangiovese og cabernet sauvignon til fuld modenhed.

Druerne høstes modne, afstilkes og knuses nænsomt før en maceration og gæring på omkring tyve dage, der udtrækker farve, frugt og struktur. Den malolaktiske gæring foregår derefter på barriques af fransk eg, hvor vinen lagres i seks måneder. Fadlagringen giver rundhed og krydrede toner og respekterer samtidig sangioveses generøse frugt, suppleret af cabernet sauvignons struktur og aromatiske dybde.

Vinen har toner af kirsebær i brændevin, syltede røde bær, brombær, solbær, lakrids, vanilje, visne blomster og sort peber. Under en intens rubinrød farve er duften frugtig og indbydende, krydret med strejf af krydderier og fadpræg. Smagen er fyldig og kødfuld, båret af markante, men godt indpakkede tanniner og en behagelig syre i eftersmagen. Denne generøse vin er klar til at drikke nu og viser hele sin charme ved bordet.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!