Mindre snak, mere vin
Santenay En Foulot 2023Domaine Simon Gaudet
Denne hvide Santenay kommer fra en parcel på en hektar i dalsænkningen Combe de Saint-Jean, på stedet En Foulot i Santenay, landsbyen der afslutter Côte de Beaune mod syd. Den ler- og kalkholdige jord med småsten og den østvendte beliggenhed giver ideelle betingelser for druer med stor præcision. Dette særegne terroir giver vinen friskhed og kompleksitet under indflydelse af dalsænkningen, der køler nætterne af i sensommeren.
Vinificeringen begynder med en nænsom presning i tank uden tilsætning af svovl på dette stadie for at bevare druens autenticitet. Alkoholgæringen foregår udelukkende på franske egefade, heraf en tredjedel nye, hvilket giver fylde og dybde. Lagringen fortsætter på den fine bærme i 12 måneder, som forfiner vinen og fremhæver hele terroirets finesse.
Vinen byder på noter af citron, grapefrugt, pære, hvid fersken, hvide blomster, bregne, hasselnød, ristet brød og ristet kaffe. Den bleggule, klare og strålende farve varsler en præcis duft. Smagen er afbalanceret og dyb, og eftersmagen har flot længde og efterlader et elegant og velsmagende indtryk.
Alt om Santenay En Foulot 2023
Ved hvilken temperatur skal Santenay En Foulot 2023 serveres?
Mellem 10 og 12 °C.
Hvor længe kan man gemme Santenay En Foulot 2023?
Lagringspotentiale: 5 til 10 år, altså til omkring 2033. Opbevar flasken liggende, mørkt, ved ca. 12 °C.
Hvilke druer indgår i Santenay En Foulot 2023?
Druer: 100% Chardonnay. Oprindelse: Bourgogne, Frankrig. Alkohol: 13%.
Hvor rejser vi hen?
BourgogneFrankrig
Bourgogne er en sand eventyrlegeplads for vinelskere! Bourgognes vine bæres af et overvejende kontinentalt klima og henter deres unikke karakter fra forskellige påvirkninger – kontinentale, middelhavsprægede og oceaniske – der flettes sammen til en symfoni af uforlignelige smage. Det er denne klimatiske sammensmeltning, der gør det muligt for hver Grand Cru i Bourgogne at afsløre aromaer og smage, som nogle anser for at være verdens bedste.
Fra nord til syd har hver vinregion i Bourgogne, fra Chablis til Mâconnais, sit eget mikroklima. I Chablis bekæmper vinbønderne forårsfrosten ved at indhylle vinstokkene i en beskyttende kokon af frossent vand. På Côte de Nuits og Côte de Beaune fanger skråningerne sollyset og giver varme somre, der fylder druerne med sol, mens Mâconnais nyder godt af et næsten middelhavsagtigt klima, der er mindre udsat for frost og mere tørt.
Denne blanding af klimatiske forhold kombineret med en varieret geologi med over 400 forskellige jordtyper giver hver vin fra Bourgogne sin egen identitet. Hver flaske fortæller en historie om terroir, om jord og klima, og er en invitation til at udforske Bourgognes rige vinarv.
Landets lille historie
Frankrig
Frankrig er vinkulturens vugge i Vesteuropa og skylder sine første vinstokke grækerne fra Fokæa, der slog sig ned omkring Marseille for omkring 2.600 år siden, før romerne spredte vindyrkningen langs Rhône og Garonne og helt op til Champagne. I middelalderen var det cistercienser- og benediktinermunke, der ryddede skråningerne i Bourgogne og tålmodigt afgrænsede de enkelte climats og dermed lagde grunden til begrebet terroir. 1800-tallet bragte klassifikationernes glans og derefter phylloxera-katastrofen, der ødelagde vinmarkerne, før de blev genopbygget på amerikanske grundstammer; indførelsen af de kontrollerede oprindelsesbetegnelser (AOC) i 1930’erne fastlagde siden de regler, som hele verden har ladet sig inspirere af. I dag kæmper Frankrig hvert år med Italien og Spanien om førstepladsen i verden målt på volumen og er fortsat den absolutte reference i den gamle verden, både for sine lagringsvine og for sine produktionsmetoder. Vinmarkerne dækker næsten hele landet, fra det kølige nord i Champagne og Alsace til Middelhavskysten i Languedoc og Provence, via det atlantiske klima i Bordeaux, Loire og Sud-Ouest, Bourgognes kontinentale klima, de stejle skråninger i det nordlige Rhône og de højtliggende dale i Savoie og Jura. Denne mosaik af jordtyper – kalk, skifer, grus og rullesten – forklarer den enestående stilmæssige mangfoldighed. Hvad angår druer, dominerer Cabernet Sauvignon og Merlot i Bordeaux og giver strukturerede rødvine, Pinot Noir står for finessen i Bourgogne, Syrah for dybden i Rhône, mens Grenache, Gamay, Cabernet Franc og Mourvèdre dækker alle registre, fra let, ukompliceret hverdagsvin til vin med langt lagringspotentiale. Blandt de hvide giver Chardonnay, Sauvignon Blanc, Chenin, Riesling og Viognier udtryk, der spænder fra det livlige og mineralske til det fyldige og de store søde vine. Som et land med referencer og evige opdagelser er Frankrig fortsat vinelskeres kompas over hele verden.
