Mindre snak, mere vin
Mercurey Vieilles Vignes 2024Domaine Jeannin-Naltet
Denne røde Mercurey Vieilles Vignes kommer fra en vinmark lige under Clos des Grands Voyens i den nordlige del af kommunen Mercurey i Côte Chalonnaise. Den ligger ved foden af skråningen, næsten fladt og mod syd, og har rødder i en rig og dyb brun kolluvial jord af kalk, ler og silt, dannet ved erosion af skråningen ovenover. Vinstokkene er i gennemsnit 41 år gamle og giver en koncentreret og saftig Pinot Noir.
Hele høsten plukkes og sorteres med hånden. Udblødningen på 15 til 20 dage begynder med en kold udblødning før gæringen, hvorefter regelmæssig nedstødning af hatten og overpumpning trækker fylde og aromaer ud. Vinen lagres derefter i 12 måneder, udelukkende på egefade, heraf 20 % nye fade med let ristning, for at bevare frugten.
Vinen byder på noter af hindbær, kirsebær, solbær, brombær, blomme, viol, rosa peber, lakrids og vanilje. Den er udtryksfuld og frugtig og minder om en coulis af røde og sorte bær. Smagen er smidig og lækker og bygger på saftige tanniner og en flot friskhed – en vin, der er let at nyde allerede i de første år.
Alt om Mercurey Vieilles Vignes 2024
Ved hvilken temperatur skal Mercurey Vieilles Vignes 2024 serveres?
Mellem 15 og 17 °C.
Hvor længe kan man gemme Mercurey Vieilles Vignes 2024?
Lagringspotentiale: 1 til 5 år, altså til omkring 2029. Opbevar flasken liggende, mørkt, ved ca. 12 °C.
Hvilke druer indgår i Mercurey Vieilles Vignes 2024?
Druer: 100 % Pinot Noir. Oprindelse: Bourgogne, Frankrig. Alkohol: 13%.
Hvor rejser vi hen?
BourgogneFrankrig
Bourgogne er en sand eventyrlegeplads for vinelskere! Bourgognes vine bæres af et overvejende kontinentalt klima og henter deres unikke karakter fra forskellige påvirkninger – kontinentale, middelhavsprægede og oceaniske – der flettes sammen til en symfoni af uforlignelige smage. Det er denne klimatiske sammensmeltning, der gør det muligt for hver Grand Cru i Bourgogne at afsløre aromaer og smage, som nogle anser for at være verdens bedste.
Fra nord til syd har hver vinregion i Bourgogne, fra Chablis til Mâconnais, sit eget mikroklima. I Chablis bekæmper vinbønderne forårsfrosten ved at indhylle vinstokkene i en beskyttende kokon af frossent vand. På Côte de Nuits og Côte de Beaune fanger skråningerne sollyset og giver varme somre, der fylder druerne med sol, mens Mâconnais nyder godt af et næsten middelhavsagtigt klima, der er mindre udsat for frost og mere tørt.
Denne blanding af klimatiske forhold kombineret med en varieret geologi med over 400 forskellige jordtyper giver hver vin fra Bourgogne sin egen identitet. Hver flaske fortæller en historie om terroir, om jord og klima, og er en invitation til at udforske Bourgognes rige vinarv.
Landets lille historie
Frankrig
Frankrig er vinkulturens vugge i Vesteuropa og skylder sine første vinstokke grækerne fra Fokæa, der slog sig ned omkring Marseille for omkring 2.600 år siden, før romerne spredte vindyrkningen langs Rhône og Garonne og helt op til Champagne. I middelalderen var det cistercienser- og benediktinermunke, der ryddede skråningerne i Bourgogne og tålmodigt afgrænsede de enkelte climats og dermed lagde grunden til begrebet terroir. 1800-tallet bragte klassifikationernes glans og derefter phylloxera-katastrofen, der ødelagde vinmarkerne, før de blev genopbygget på amerikanske grundstammer; indførelsen af de kontrollerede oprindelsesbetegnelser (AOC) i 1930’erne fastlagde siden de regler, som hele verden har ladet sig inspirere af. I dag kæmper Frankrig hvert år med Italien og Spanien om førstepladsen i verden målt på volumen og er fortsat den absolutte reference i den gamle verden, både for sine lagringsvine og for sine produktionsmetoder. Vinmarkerne dækker næsten hele landet, fra det kølige nord i Champagne og Alsace til Middelhavskysten i Languedoc og Provence, via det atlantiske klima i Bordeaux, Loire og Sud-Ouest, Bourgognes kontinentale klima, de stejle skråninger i det nordlige Rhône og de højtliggende dale i Savoie og Jura. Denne mosaik af jordtyper – kalk, skifer, grus og rullesten – forklarer den enestående stilmæssige mangfoldighed. Hvad angår druer, dominerer Cabernet Sauvignon og Merlot i Bordeaux og giver strukturerede rødvine, Pinot Noir står for finessen i Bourgogne, Syrah for dybden i Rhône, mens Grenache, Gamay, Cabernet Franc og Mourvèdre dækker alle registre, fra let, ukompliceret hverdagsvin til vin med langt lagringspotentiale. Blandt de hvide giver Chardonnay, Sauvignon Blanc, Chenin, Riesling og Viognier udtryk, der spænder fra det livlige og mineralske til det fyldige og de store søde vine. Som et land med referencer og evige opdagelser er Frankrig fortsat vinelskeres kompas over hele verden.
