Domaine Jean-Marc Brocard Chablis Vieilles Vignes de Sainte Claire 2025

Chablis Vieilles Vignes de Sainte Claire kommer fra vinmarken Sainte Claire i Préhy, sydvest for Chablis, huset Jean-Marc Brocards vugge. Vinstokkene, omkring tres år gamle, er plantet på kimmeridge-terroiret, mergel og kalksten fra jura-tiden rig på små fossile østersskaller, som appellationen er berømt for. I et halvkontinentalt klima med kolde vintre og tempererede somre modner chardonnay langsomt og bevarer en strålende syre og en dyb mineralitet.

Vinstokkene dyrkes certificeret økologisk. Høsten føres ved hjælp af tyngdekraften frem til bundfældningen, uden pumper, for at respektere mostens integritet. Den alkoholiske gæring foregår med vildgær ved en reguleret temperatur på 18 til 20 °C, og den malolaktiske gæring gennemføres fuldt ud. Derefter lagres vinen tolv måneder på bærmen, udelukkende i ståltank, hvilket giver fylde og tekstur og samtidig bevarer terroirets renhed.

Vinen byder på noter af hvide blomster, hvidtjørn, ananas, gul fersken, kandiseret citron, golden-æble, hasselnødder og flint. Den lysegule farve med sølvgrønne skær åbner med en blomstret duft, som efterfølges af en kerne af modne og eksotiske frugter. Smagen er fyldig og præcis med en fløjlsblød og rund tekstur og fortsætter i en mineralsk eftersmag med strejf af flintesten.

Frankrig er vinkulturens vugge i Vesteuropa og skylder sine første vinstokke grækerne fra Fokæa, der slog sig ned omkring Marseille for omkring 2.600 år siden, før romerne spredte vindyrkningen langs Rhône og Garonne og helt op til Champagne. I middelalderen var det cistercienser- og benediktinermunke, der ryddede skråningerne i Bourgogne og tålmodigt afgrænsede de enkelte climats og dermed lagde grunden til begrebet terroir. 1800-tallet bragte klassifikationernes glans og derefter phylloxera-katastrofen, der ødelagde vinmarkerne, før de blev genopbygget på amerikanske grundstammer; indførelsen af de kontrollerede oprindelsesbetegnelser (AOC) i 1930’erne fastlagde siden de regler, som hele verden har ladet sig inspirere af. I dag kæmper Frankrig hvert år med Italien og Spanien om førstepladsen i verden målt på volumen og er fortsat den absolutte reference i den gamle verden, både for sine lagringsvine og for sine produktionsmetoder. Vinmarkerne dækker næsten hele landet, fra det kølige nord i Champagne og Alsace til Middelhavskysten i Languedoc og Provence, via det atlantiske klima i Bordeaux, Loire og Sud-Ouest, Bourgognes kontinentale klima, de stejle skråninger i det nordlige Rhône og de højtliggende dale i Savoie og Jura. Denne mosaik af jordtyper – kalk, skifer, grus og rullesten – forklarer den enestående stilmæssige mangfoldighed. Hvad angår druer, dominerer Cabernet Sauvignon og Merlot i Bordeaux og giver strukturerede rødvine, Pinot Noir står for finessen i Bourgogne, Syrah for dybden i Rhône, mens Grenache, Gamay, Cabernet Franc og Mourvèdre dækker alle registre, fra let, ukompliceret hverdagsvin til vin med langt lagringspotentiale. Blandt de hvide giver Chardonnay, Sauvignon Blanc, Chenin, Riesling og Viognier udtryk, der spænder fra det livlige og mineralske til det fyldige og de store søde vine. Som et land med referencer og evige opdagelser er Frankrig fortsat vinelskeres kompas over hele verden.