Domaine Jean-Marc Brocard Chablis 2025

Chablis fra Jean-Marc Brocard kommer fra Chablis-området i det nordlige Bourgogne, hvor huset har holdt til i Préhy siden 1973. Vinstokkene, omkring tredive år gamle, er plantet på det berømte kimmeridge-terroir, mergel og kalksten rig på fossile østersskaller aflejret af et jurahav. Det halvkontinentale klima med kolde vintre og forår, der nogle gange giver frost, medfører en langsom modning, der bevarer chardonnayens syre og giver den den mineralske spændstighed, der er karakteristisk for appellationen.

Chardonnay-druerne overføres ved hjælp af tyngdekraften, uden pumper, fra modtagelsen af høsten til bundfældningen. Den alkoholiske gæring foregår med vildgær ved en reguleret temperatur på 18 til 20 °C, og den malolaktiske gæring gennemføres fuldt ud. Derefter lagres vinen på bærmen, udelukkende i ståltank, i syv til ni måneder. Denne lagring bevarer frugtens renhed og kimmeridge-terroirets salte friskhed.

Vinen byder på noter af citron, friske mandler, grapefrugt, grønt æble, hvidtjørn, hvide blomster, østersskal og flintesten. Den lysegule farve med sølvgrønne skær indleder en duft, der åbner med friske mandler og giver plads til en kerne af citrusfrugter. Smagen, afbalanceret og rund, hviler på et smukt mineralsk udtryk og slutter med en salt og vedvarende eftersmag.

Frankrig er vinkulturens vugge i Vesteuropa og skylder sine første vinstokke grækerne fra Fokæa, der slog sig ned omkring Marseille for omkring 2.600 år siden, før romerne spredte vindyrkningen langs Rhône og Garonne og helt op til Champagne. I middelalderen var det cistercienser- og benediktinermunke, der ryddede skråningerne i Bourgogne og tålmodigt afgrænsede de enkelte climats og dermed lagde grunden til begrebet terroir. 1800-tallet bragte klassifikationernes glans og derefter phylloxera-katastrofen, der ødelagde vinmarkerne, før de blev genopbygget på amerikanske grundstammer; indførelsen af de kontrollerede oprindelsesbetegnelser (AOC) i 1930’erne fastlagde siden de regler, som hele verden har ladet sig inspirere af. I dag kæmper Frankrig hvert år med Italien og Spanien om førstepladsen i verden målt på volumen og er fortsat den absolutte reference i den gamle verden, både for sine lagringsvine og for sine produktionsmetoder. Vinmarkerne dækker næsten hele landet, fra det kølige nord i Champagne og Alsace til Middelhavskysten i Languedoc og Provence, via det atlantiske klima i Bordeaux, Loire og Sud-Ouest, Bourgognes kontinentale klima, de stejle skråninger i det nordlige Rhône og de højtliggende dale i Savoie og Jura. Denne mosaik af jordtyper – kalk, skifer, grus og rullesten – forklarer den enestående stilmæssige mangfoldighed. Hvad angår druer, dominerer Cabernet Sauvignon og Merlot i Bordeaux og giver strukturerede rødvine, Pinot Noir står for finessen i Bourgogne, Syrah for dybden i Rhône, mens Grenache, Gamay, Cabernet Franc og Mourvèdre dækker alle registre, fra let, ukompliceret hverdagsvin til vin med langt lagringspotentiale. Blandt de hvide giver Chardonnay, Sauvignon Blanc, Chenin, Riesling og Viognier udtryk, der spænder fra det livlige og mineralske til det fyldige og de store søde vine. Som et land med referencer og evige opdagelser er Frankrig fortsat vinelskeres kompas over hele verden.