Caves Bailly-Lapierre Saint-Bris 2024

Saint-Bris fra kældrene Bailly Lapierre kommer fra Auxerrois i det nordlige Bourgogne, omkring Saint-Bris-le-Vineux, nær Auxerre og Yonne-dalen. Det er den eneste appellation i Bourgogne, der er helliget sauvignon blanc. Kalkundergrunden, en arv fra en lagune i jura-tiden og dateret til kimmeridge-tiden, giver vinene en smuk mineralitet. Det halvkontinentale klima ved vinens nordlige grænse medfører en langsom modning, der bevarer druens friskhed og aromatiske udtryk.

Druerne, dyrket af de vinbondefamilier, der er samlet i Bailly Lapierre, høstes med hånden og bringes i kasser til kældrene. Efter presning og statisk bundfældning vinificeres mosten i ståltanke ved konstant temperatur. Efter en grundig smagning i tanken kan den malolaktiske gæring stoppes afhængigt af årgangen for at bevare sauvignonens friskhed og typicitet. Vinen tappes derefter ung for at bevare al sin aromatiske glans.

Vinen byder på noter af citron, grapefrugt, passionsfrugt, ananas, grønt æble, pære, nyslået græs og solbærknopper. Den lyse guldfarve varsler en duft af citrusfrugter og eksotiske frugter, løftet af et tydeligt urteagtigt strejf. Smagen, livlig og syrlig, er ligefrem og energisk, båret af hvide frugter, før en frisk eftersmag af solbærknopper.

Frankrig er vinkulturens vugge i Vesteuropa og skylder sine første vinstokke grækerne fra Fokæa, der slog sig ned omkring Marseille for omkring 2.600 år siden, før romerne spredte vindyrkningen langs Rhône og Garonne og helt op til Champagne. I middelalderen var det cistercienser- og benediktinermunke, der ryddede skråningerne i Bourgogne og tålmodigt afgrænsede de enkelte climats og dermed lagde grunden til begrebet terroir. 1800-tallet bragte klassifikationernes glans og derefter phylloxera-katastrofen, der ødelagde vinmarkerne, før de blev genopbygget på amerikanske grundstammer; indførelsen af de kontrollerede oprindelsesbetegnelser (AOC) i 1930’erne fastlagde siden de regler, som hele verden har ladet sig inspirere af. I dag kæmper Frankrig hvert år med Italien og Spanien om førstepladsen i verden målt på volumen og er fortsat den absolutte reference i den gamle verden, både for sine lagringsvine og for sine produktionsmetoder. Vinmarkerne dækker næsten hele landet, fra det kølige nord i Champagne og Alsace til Middelhavskysten i Languedoc og Provence, via det atlantiske klima i Bordeaux, Loire og Sud-Ouest, Bourgognes kontinentale klima, de stejle skråninger i det nordlige Rhône og de højtliggende dale i Savoie og Jura. Denne mosaik af jordtyper – kalk, skifer, grus og rullesten – forklarer den enestående stilmæssige mangfoldighed. Hvad angår druer, dominerer Cabernet Sauvignon og Merlot i Bordeaux og giver strukturerede rødvine, Pinot Noir står for finessen i Bourgogne, Syrah for dybden i Rhône, mens Grenache, Gamay, Cabernet Franc og Mourvèdre dækker alle registre, fra let, ukompliceret hverdagsvin til vin med langt lagringspotentiale. Blandt de hvide giver Chardonnay, Sauvignon Blanc, Chenin, Riesling og Viognier udtryk, der spænder fra det livlige og mineralske til det fyldige og de store søde vine. Som et land med referencer og evige opdagelser er Frankrig fortsat vinelskeres kompas over hele verden.