Carpineto Rosso di Montepulciano 2024

Cuvéen Carpineto - Rosso di Montepulciano produceres i det historiske Montepulciano-område i provinsen Siena i det sydøstlige Toscana. Vinstokkene ligger trinvis mellem 300 og 350 meter over havet på skråninger, der primært vender mod syd. De har rødder i en sandet, veldrænet alluvial undergrund med en let alkalisk karakter. Klimaet er varmt og solrigt om sommeren, afkølet af kølige nætter, så den lokale sangiovese, prugnolo gentile, kan modne fuldt ud og samtidig bevare frugt og friskhed.

Prugnolo gentile, suppleret med canaiolo og andre tilladte druesorter, høstes ved modenhed og vinificeres som rødvin. Macerationen på skallerne varer ti til tolv dage ved temperaturer mellem 25 og 30 °C for at trække farve, frugt og smidige tanniner ud. Derefter aftappes vinen ung uden længere lagring på fad for at bevare al den friskhed og livlighed, der kendetegner denne appellation.

Vinen byder på noter af kirsebær, jordbær, hindbær, blomme, viol, skovbund, peber og lakrids. Duften er intenst vinøs og domineret af rød frugt. Smagen er frugtig, ung og frisk, bygget op om lette tanniner og en flot livlighed, helt frem til en fyldig og let eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!