Borgogno Barolo Fossati 2013

Barolo Fossati kommer fra vinmarken Fossati i kommunen Barolo, langs den lille vej, der forbinder Barolo med La Morra, midt i Langhe. Denne sydøstvendte parcel på omkring 3,2 hektar ligger på let sandet kalk- og lerholdig mergel, dannet ved aflejringer fra det hav, der dækkede Po-sletten for ti millioner år siden. Dette relativt unge, sandrige terroir giver vine med blomstrede og frugtige dufte.

I 2013, en sen årgang, blev Nebbiolo høstet den 18. oktober efter et varmt efterår, der var gunstigt for lagringsvine. Gæringen varer omkring 12 dage ved kontrolleret temperatur, fra 22-25 °C i starten til 29-30 °C, efterfulgt af 30 dages maceration med nedsænket hat ved 29 °C. Efter aftapning fra karret varer den malolaktiske gæring 15 dage. Vinen lagres fire år på store fade af slavonsk eg på 4.500 liter og modnes derefter et år på flaske.

Vinen byder på noter af visne roser, kirsebær, hindbær, lakrids, tjære, tobak, skovbund og læder. De røde bær og rosen minder om det sandede terroirs finesse, mens de tertiære toner vidner om et årtis udvikling. Smagen, fyldig og struktureret, hviler på faste tanniner, forfinet af den lange lagring på store fade, og på en livlig syre, der bærer en lang og raffineret eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!