Borgogno Ancum 2023

Vinmarkerne bag denne cuvée ligger i Piemontes bakker omkring landsbyen Barolo i hjertet af Langhe, det historiske område for Italiens store rødvine. Parcellerne står i mergel-kalkjord blandet med ler og sand og har varierede eksponeringer, der giver druerne en gradvis modning. Det kontinentale klima med temperaturforskelle mellem dag og nat bevarer den aromatiske friskhed og sikrer samtidig en god koncentration. Denne mosaik af terroirs giver vinen dens strukturerede og elegante karakter.

Druerne til cuvéen Ancum høstes med hånden, afstilkes og knuses skånsomt før den alkoholiske gæring i tanke med skindmaceration, der trækker farve og struktur ud. Den malolaktiske gæring gør derefter tanninerne blødere og giver mere rundhed. Vinen lagres så i tanke og på fade for at bevare frugten og samtidig tilføre kompleksitet og balance, før den aftappes efter en ekstra hvileperiode i kælderen.

Vinen byder på noter af modne røde frugter, sorte kirsebær og blomme, suppleret af blomstrede toner, der minder om violer og tørrede roser, samt krydrede nuancer af peber og lakrids, båret af et let fadpræg. I munden er kroppen fyldig og struktureret, båret af en livlig syre, faste, men velintegrerede tanniner og en lang, smagfuld og let balsamisk eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!