Contrada Caldera Sottana Etna Rosso 2022

Vinmarken Contrada Calderara Sottana ligger på de nordlige skråninger af Etna og tilhører vingården Benanti, en pioner inden for kvalitetsvindyrkning på denne sicilianske vulkan. Vinstokkene er plantet i jord af basaltsand og -grus fra gamle lavastrømme og nyder godt af et bjergklima, der tempereres af havbrisen. Den store højde og de store temperaturforskelle fremmer en langsom modning af druerne, som bevarer friskhed og aromatisk finesse. Dette særegne terroir giver vinen en markant mineralsk identitet og et meget præcist udtryk.

Druerne håndplukkes i kasser, afstilkes og knuses nænsomt før den alkoholiske gæring i temperaturkontrollerede ståltanke med maceration på skallerne for at udtrække farve og struktur. Den malolaktiske gæring finder derefter sted i tank. Vinen lagres hovedsageligt i ståltanke, suppleret af en periode på mellemstore egetræsfade, og modner derefter flere måneder på flaske, før den sendes på markedet, for at bevare frugtens renhed og det mineralske udtryk fra Etnas terroir.

Vinen byder på noter af røde frugter, mørke frugter og stenfrugter, suppleret af blomsteragtige toner, der minder om violer og tørrede roser, samt krydrede nuancer af peber og lakrids, understøttet af en mineralsk rygrad, der leder tankerne hen på vulkansk aske. I munden er vinen slank, båret af en frisk syre, fine men mærkbare tanniner og en vedvarende, stram og saftig eftersmag, der fremhæver den friskhed og vertikalitet, som er typisk for de store røde vine fra Etna.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!