Agriverde Riseis Cerasuolo d'Abruzzo 2025

Agriverdes vinmarker breder sig over de bølgende bakker ved Villa Caldari i Ortona i provinsen Chieti, midt i Abruzzo. Vinhuset dyrker 65 hektar økologisk mellem Adriaterhavet, der tempererer klimaet, og Majella-massivet, der beskytter vinstokkene og former deres karakter. Parcellerne til denne Cerasuolo d'Abruzzo ligger på kalkjord i omkring 280 meters højde.

Montepulciano, lokalt kaldet Cordisco, nød i 2025 godt af en varm og tør sommer uden ekstremer, ideel til en jævn modning, og blev høstet i begyndelsen af oktober ved perfekt modenhed. Druerne gennemgår en kold maceration efterfulgt af en skånsom presning. Den klare most gærer derefter ved kontrolleret temperatur i ståltank for at bevare farvens intensitet, frugtens præcision og den vibrerende stil, der er typisk for Cerasuolo.

Vinen byder på noter af jordbær, sprøde kirsebær, granatæble, hindbær, rosenblad, blodappelsinskal, ribs og pink grapefrugt. Den intense, lyst rubinrøde farve varsler en rosé med karakter. Smagen er fyldig og saftig, båret af en ren syre, der giver energi og præcision. Helheden forener frugtfylde og friskhed og afsluttes med en salt eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!