Rosso Vieilles Vignes 2013

Cette cuvée est issue des collines des Marches, dans l’aire du Rosso Piceno DOC, autour d’Ostra Vetere et de Serra de’ Conti, dans l’arrière-pays d’Ancône. Les parcelles de San Fortunato et San Sebastiano reposent sur des sols calcaires à dominante argileuse, entre influences adriatiques et fraîcheur des reliefs. Les vieilles vignes de Montepulciano et de Sangiovese y donnent un rouge à la fois profond, frais et ancré dans son terroir.

Les raisins sont vendangés à la main au début d’octobre et les parcelles sont vinifiées séparément. La fermentation se déroule en cuves inox, avec une macération pelliculaire d’environ 10 à 12 jours. Le vin est ensuite assemblé puis élevé pendant environ deux ans en grands foudres de chêne, notamment de Slavonie, avant un repos d’au moins six mois en bouteille.

Ce vin dévoile des notes de cerise noire, de prune mûre, de mûre, de framboise sauvage, de violette, de poivre noir, de réglisse, de thym, de café, de cacao, de cuir fin et de champignon. Avec l’évolution, une touche balsamique et légèrement terreuse complète ce bouquet nuancé. La bouche offre une matière souple et soyeuse, soutenue par une acidité fraîche et des tanins polis ; la finale, sèche, persistante et épicée, garde une belle empreinte de fruits noirs.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!