Le Caggiole 2018

Le Caggiole provient d’un vignoble de 14 hectares situé sur la route reliant Montepulciano à Gracciano, au cœur de la Toscane méridionale. Inscrite dans l’appellation Vino Nobile di Montepulciano DOCG, cette parcelle culmine à environ 350 mètres d’altitude, avec une exposition est et des sols sableux d’origine marine qui impriment au vin finesse et fraîcheur saline.

Les raisins font l’objet d’une macération préfermentaire à froid de 36 heures, suivie d’une fermentation avec des levures naturelles et d’une fermentation malolactique. Le vin est légèrement filtré avant la mise en bouteille. Son élevage dure 16 mois en tonneaux de chêne français de 500 litres, répartis entre bois neufs, d’un vin et de deux vins, puis se prolonge par 12 mois de repos en bouteille.

Ce vin dévoile des notes de cerise mûre, fraise des bois, prune, fruits rouges confiturés, pivoine, rose séchée, vanille, épices douces, tabac, cacao, sauge grillée et mine de crayon. La bouche se montre soyeuse, précise et juteuse, portée par une acidité fraîche et des tanins serrés mais parfaitement intégrés. Sa matière élégante conserve du relief, tandis que la finale longue mêle fruit, herbes sèches et délicates nuances fumées.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!