Frappato 2024

Ce Frappato provient du vignoble Mogli, à Acate, dans la province de Raguse, au sud-est de la Sicile. Inscrit dans l’appellation Vittoria DOC, il s’épanouit à 70 mètres d’altitude sur les sables rouges caractéristiques de ce terroir proche de la mer, reposant sur un sous-sol tufacé qui contribue à l’équilibre hydrique des vignes.

Les raisins sont vendangés à la main puis acheminés en petits chariots jusqu’au chai. Après éraflage et foulage, la fermentation se déroule en cuves inox de 114 et 150 hl, avec de courts remontages afin de préserver l’intégrité du fruit. Elle dure environ 7 à 8 jours à température contrôlée, suivie d’une macération post-fermentaire de 10 à 13 jours. La fermentation malolactique et l’élevage se poursuivent en inox, sans passage sous bois.

Ce vin dévoile des notes de rose, de violette confite, de fraise des bois, de cerise sauvage, de framboise, d’orange confite, de zeste d’agrume, de thym, d’eucalyptus, de fumée délicate et de baume. La bouche, légère et souple, privilégie un fruit rouge croquant et juteux. Portée par une acidité vive, elle déploie des tanins très fins et une finale fraîche, saline et balsamique.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!