Tajine d’agneau aux fruits secs, épaule d’agneau confite aux épices, pièce de bœuf maturée grillée, couscous d’agneau, civet de sanglier
Mindre snak, mere vin
Cette Syrah naît sur les collines de Rommani et le plateau d’Aïn Brachoua, au pied des massifs de l’Atlas, entre Casablanca et Meknès. Rattachée à l’AOG Zenata, elle profite de parcelles d’altitude, sur des sols d’argile et de schiste, ainsi que d’une nette fraîcheur nocturne qui tempère le climat marocain.
Les raisins sont vendangés manuellement en août, entièrement égrappés puis soumis à un tri rigoureux. La cuvaison est longue, précédée d’une macération à froid. L’élevage sur lies est réparti entre cuves en béton et fûts de chêne, à parts égales.
Ce vin dévoile des notes de mûre, de cassis, de cerise confiturée, de violette séchée, de poivre noir, de réglisse, d’olive noire, de graphite, de fumée et de cacao. La bouche, ronde et gourmande, associe une matière concentrée à une fraîcheur bienvenue ; les tanins restent souples et soyeux, tandis que la finale se prolonge sur les épices et une touche fumée.
Hvor rejser vi hen?
Meknès
I det nordlige Marokko, på plateauerne ved foden af Mellematlas, omkring tres kilometer vest for Fès, udgør Meknès-regionen det historiske og kvalitetsmæssige hjerte i marokkansk vindyrkning, arvet fra romertiden og genoplivet i 1900-tallet. Vinmarkerne ligger mellem 450 og 700 meters højde og nyder godt af et varmt og meget solrigt middelhavsklima, dæmpet af højden og af de kølige nætter fra bjergene, som bremser modningen og bevarer druernes syre. Jordbunden veksler mellem sandjord, dyb siltjord og skråninger med ler-kalkjord, hvilket giver en fin mangfoldighed af terroirs på de beskyttede højplateauer. Her dyrkes især middelhavsdruer – Cinsault, Carignan, Grenache og Syrah – suppleret af Cabernet Sauvignon og Merlot. Regionen udmærker sig med generøse og krydrede rødvine, strukturerede, men aldrig tunge, samt frugtige vins gris og rosévine, der er blevet det marokkanske vinlands kendetegn.
Landets lille historie
Maroc
I Marokko er vinstokken ingen ny modedille: den blev angiveligt indført for næsten 2.500 år siden af fønikerne, før den blev udbredt under den romerske kolonisering – ruinerne af Volubilis ved Meknès minder om, at området allerede var oldtidens store vincentrum. Længe var vinstokken begrænset til lokalt forbrug og spisedruer, men den fik sit egentlige opsving under det franske og spanske protektorat i begyndelsen af 1900-tallet: man plantede druesorter fra Sydfrankrig og Spanien for at lave kraftige vine, der blev sendt til Europa til blanding. Selvstændigheden og siden den kraftige stigning i afgifterne på alkohol i slutningen af 1970'erne udløste en lang krise, og titusindvis af hektar vinstokke blev ryddet. Fornyelsen begyndte i 1990'erne med ankomsten af investorer, nyplantning af kvalitetsdruer og modernisering af vinkældrene. I dag er kongeriget den største vinproducent i Nordafrika med omkring 400.000 hektoliter om året, en snes garanterede oprindelsesbetegnelser og én kontrolleret oprindelsesbetegnelse, Coteaux de l'Atlas. Vinmarkerne ligger samlet i baglandet til Casablanca omkring Benslimane og Boulaouane, på Saïss-sletten omkring Meknès – som står for størstedelen af produktionen takket være højden ved Atlasbjergenes udløbere og de kølige nætter – og helt til Berkane i øst under indflydelse fra Middelhavet. Det varme og tørre klima dæmpes af brisen fra Atlanterhavet og af terrænet. Hvad angår druerne, udgør Cinsault, Grenache og Carignan den historiske arv sammen med Syrah, Cabernet Sauvignon, Merlot og nyere druer som Marselan og Tempranillo. Marokko udmærker sig også med rosévine og de berømte vins gris, lette og frugtige, mens Chardonnay, Sauvignon Blanc og Clairette giver hvidvine i klar fremgang. En vindestination, der stadig er ukendt for mange, men som er i fuld bevægelse.
