Cosentino 2019

Le Cosentino provient d’une parcelle de 1,35 hectare située en contrada Feudo di Mezzo, sur le versant nord de l’Etna, à Castiglione di Sicilia. Cette vigne centenaire, plantée en terrasses et conduite en alberello, s’enracine dans des sols volcaniques de lave. Elle donne naissance à un Etna Rosso DOC singulier, marqué par l’altitude, les amplitudes thermiques et la fraîcheur des brises venues des Nebrodi.

Le Nerello Mascalese est récolté durant la seconde décade d’octobre. Les raisins sont partiellement égrappés, puis fermentent avec des levures indigènes. Le vin est ensuite élevé pendant 15 mois en fûts de chêne avant un passage en cuves d’acier, afin d’affiner sa texture tout en préservant la précision du fruit et l’expression minérale du terroir volcanique.

Ce vin dévoile des notes de cerise mûre, de mûre sauvage, de framboise, de fraise des bois, de canneberge, de poivre noir, de réglisse douce, d’herbes méditerranéennes, de thé noir, de cacao, de fumée de poudre et de pierre volcanique. La bouche est fraîche, dense et savoureuse, portée par une acidité vibrante et des tanins fins, fermes mais intégrés. La finale s’étire longuement sur les fruits rouges, la salinité et une minéralité fumée.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!