Mindre snak, mere vin
Midt på øen Santorini, i landsbyen Megalochori, dyrker vinhuset Gavalas sine vinstokke på terrasser i vulkansk jord, der er fattig på organisk materiale, men rig på aske og pimpsten. Markerne ligger åbne for vindene fra Det Ægæiske Hav og har et varmt og tørt klima, som dæmpes af havbrisen og morgentågen. Vinstokkene, der dyrkes som kouloura, har dybe rødder i dette mineralske terroir, som giver vinen en salt spænding og en meget tydelig geografisk identitet.
Vinen er lavet af håndplukkede druer fra gamle Assyrtiko-stokke. Druerne presses nænsomt, og mosten gærer med vildgær uden tilsætning af udvalgt gær for at bevare det reneste udtryk for Santorinis terroir. Gæringen foregår i ståltanke ved kontrolleret temperatur, efterfulgt af lagring på fin bærme med regelmæssig bâtonnage før aftapning. Det giver kompleksitet og tekstur, samtidig med at vinen bevarer en stor friskhed.
Vinen byder på noter af modne citrusfrugter, stenfrugter og frugter med hvidt frugtkød, suppleret af blomstrede toner af delikat karakter, en markant mineralsk dimension og subtile røgede nuancer. I munden er teksturen fyldig og præcis, båret af en vibrerende syre, der forlænger smagsoplevelsen, mens den salte struktur forstærker følelsen af friskhed og fører til en lang, stram og harmonisk eftersmag.
Hvor rejser vi hen?
Santorini
Øen ligger midt i Det Ægæiske Hav i Kykladerne, omkring 200 kilometer sydøst for Athen, og danner en halvmåne af spektakulære vulkanske klipper, skabt af et af de mest katastrofale udbrud i historien, vulkanen Theras udbrud omkring 1600 f.Kr. Vinmarkerne breder sig over vindpiskede terrasser på kraterets skråninger eller på de blide skråninger ned mod havet, på ekstremt tør jord af pimpsten, vulkansk aske og sort lava, hvor vinstokkene overlever uden kunstvanding takket være den fugt, som havtågen afsætter om natten. Vinhistorien går mere end 3.500 år tilbage, hvilket gør Santorini til et af verdens ældste vinområder, der stadig er i drift – udgravningerne i Akrotiri har afsløret druekerner fra bronzealderen, og traditionen er aldrig blevet afbrudt siden, hverken af venetiansk og osmannisk herredømme eller af phylloxera, som aldrig nåede øen, fordi den vulkanske jord er fjendtlig over for lusen. Vinstokkene, der står på egne rødder og ofte er over hundrede år gamle, beskæres som kouloura, en flettet kroneform, der er unik i verden, og som beskytter klaserne mod den voldsomme meltemi-vind og den brændende sol ved at gemme dem inde i en kurv af skud. Klimaet er tørt middelhavsklima med hede, regnløse somre, konstante vinde, der tørrer vinstokkene og beskytter dem mod sygdomme, og et intenst lys, der reflekteres af havet og de hvide klipper, dæmpet af den maritime friskhed, som bevarer en slående naturlig syre i druerne. Santorini har etableret sig som et af Middelhavets mest særprægede terroirs takket være sin ikoniske drue, Assyrtiko, der giver hvidvine med en uforlignelig vulkansk stramhed og mineralitet og aromaer af citron, flint og salt havsprøjt, suppleret af blomstrede og delikate Athiri, Aidani med toner af honning og abrikos og den legendariske Vinsanto – ikke at forveksle med dens toscanske navnebror – en solmættet og ravfarvet sød vin af soltørrede druer, et levende vidnesbyrd om en ø, hvor vinstok og vulkan er ét.
Landets lille historie
Grækenland
De græske vine var i meget lang tid kendt som små bordvine, ikke mindst Retsina, en hvidvin tilsat fyrreharpiks, men de er steget markant i kvalitet de seneste 20 år. Vinens historie er lige så gammel som Grækenlands. For over 3000 år siden: på øen Kreta har man fundet spor af verdens ældste vinpresser. Efter en stilstand gennem hele det 20. århundrede har de græske vine oplevet en lynhurtig kvalitetsforbedring takket være landets indtræden i EU, uddannelsen af unge ønologer på meget gode europæiske skoler og en særlig opmærksomhed på den internationale efterspørgsel. Landet ønsker ikke at gå den lette vej ved hovedsageligt at bruge store franske druesorter som Chardonnay eller Cabernet Sauvignon, hvilket ville gøre eksporten meget lettere. I dag ønsker Grækenland at fortsætte med at dyrke og udbrede kendskabet til sine gamle druesorter, som skulle tælle omkring 300 i landet. Det allerførste, man skal forstå, er, at Grækenland er langt mere varieret med hensyn til klima, end de fleste tror. Landet har tydeligvis det hele, fra tørre middelhavsøer til fugtige, bjergrige fyrreskove, hvor der falder sne om vinteren. Med et så varieret klima kan du forvente, at de græske vine også er meget forskelligartede. En af de bedste måder at få et indtryk af græsk vin på er derfor at dele landet op i fire overordnede vinområder efter klima: Nordgrækenland (fugtigt klima), øerne i Det Ægæiske Hav (tørt klima), Centralgrækenland og Sydgrækenland (middelhavsklima). Potentialet og omdømmet er i dag stærkt undervurderet i den brede offentligheds øjne, hvilket kan give behagelige overraskelser!